#1 IDÉMØDE
På idémødet mødes vi og får et overblik over projektets rammer og kontekst. Sammen gennemgår vi jeres ønsker og behov samt projektets muligheder og begrænsninger.
Vi drøfter forskellige rumlige idéer og koncepter og vurderer dem i forhold til byggetekniske muligheder og gældende lovgivning.
På baggrund af vores erfaring giver vi også et groft økonomisk skøn. Selvom økonomien er vigtig i beslutningsfasen, omfatter vores rådgivning ikke budgetansvar.
Idémødet varer typisk 1–2 timer.
Vores forundersøgelser
Inden mødet undersøger vi lokalplan, bebyggelsesprocent, bevaringsværdier, BBR m.m., så vores rådgivning er så kvalificeret som muligt.
Vi indhenter også eksisterende tegninger, hvis de er tilgængelige i det kommunale byggesagsarkiv.
Vi undersøger ikke servitutter.
Jeres forberedelse
For at få mest muligt ud af mødet er det en god idé, at I på forhånd har overvejet jeres ønsker til projektet. Det er også vigtigt at have en overordnet økonomisk ramme.
Det videre forløb
Efter mødet vurderer vi sammen, om der er grundlag for at gå videre til næste fase, hvor skitsearbejdet påbegyndes.
Se hvordan projektet udvikler sig i næste fase: skitseforslag
| Pris for idémøde | |
|---|---|
| Idémøde på adressen | 3.500 kr. inkl. moms |
KONTAKT
Har I et projekt i tankerne? 🏡🏢
Fortæl os lidt om det – så tager vi en indledende dialog. Det er helt uforpligtende.



