#5 UDBUD

Vi sender det udarbejdede projekt i udbud hos 3-4 hovedentreprenørfimaer, hvorefter vi afholder en besigtigelse med entreprenørerne så de også kan danne sig et overblik over de fysiske forhold. Efter besigtigelsen går entreprenørene i gang med at beregne tilbud og indhente tilbud hos deres underentreprenører. Vi svarer løbende på evt. spørgsmål entreprenørene må have under tilbudsberegningen. Når tilbuddene leveres vurderer vi de indkomne tilbud og går dem igennem for eventuelle fejl og uoverenstemmelser. Herefter kommer vi med vores anbefaling til entreprenør ud fra de indkomne priser og det materiale de har leveret. Vi leverer et udkast til entreprisekontrakt og I kan efterfølgende skrive kontrakt med den entreprenør I ønsker skal udføre projektet. Arkitekten yder alene teknisk rådgivning og ikke juridisk rådgivning i processen.

Det er entreprenøren der prissætter udførelsen

Selvom vi gør os umage med at tænke økonomien ind allerede i skitserings-og projekteringsprocessen skal det understreges at det er entreprenøren som prissætter udførelsen, og at arkitekten ikke har ansvar for budget eller udbudsresultat.

Sammenligning af indkomne tilbud

Selvom entreprenørerne afgiver tilbud ud fra de samme tegninger og beskrivelser, så vil der være behov for at gennemgå og sammenligne de indkomne tilbud for at vurdere om de indeholder uklare forbehold eller uoverensstemmelser mellem projektmaterialet og det afgivne tilbud. Vi gennemgår de indkomne tilbud og sikrer at de er sammenlignelige.

Forhandling, tilpasning af tilbud og kontraktmøde

I mange tilfælde er der også behov for forhandlinger med entreprenørerne og tilpasning af tilbuddet. Ofte er det når der er valgt en entreprenør og der ønskes ændringer og justering af tilbuddet før den endelige kontrakt skrives. Vi hjælper gerne med forhandlingen og justeringen og tager gerne et møde med jer og entreprenøren efter udbuddet. Vi deltager også gerne i kontraktmødet mellem jer og entreprenøren. Forhandling, tilpasning og kontraktmøde er ikke en del af udbuddet og udføres i timebetaling til 1.150 kr./t inkl. moms med mindre andet er aftalt.

Det videre forløb

Når projektet er sendt i udbud, de indkomne tilbud er vurderet og den rette entreprenør fundet kan I skrive kontrakt med byggefirmaet og byggeriet kan opstartes. Herfra kan vi gå videre til næste fase, Tilsyn og aflevering.

Hvad indeholder Udbuddet?
  • Udarbejdelse af udbudsgrundlag:
    • Tegninger og beskrivelser fra godkendt hovedprojekt
    • Tegnings-og dokumentsliste 
    • Rammetidsplan (Foreløbig, entreprenøren udarbejder endelig tidsplan)
    • Udbudsbreve, ét til hver bydende entreprenør
    • Udkast til entrepriseaftale
    • Udkast til div. kontrolskemaer til de udførende
    • Ingeniørprojekt leveret af bygherre
    • Evt. geoteknisk rapport leveret af bygherre
    • Evt. situations-og koteplan fra Landinspektør leveret af bygherre
  • Udvælgelse og kontakt til mulige entreprenørfimaer
  • Udsendelse af udbudsprojekt
  • Besigtigelse og gennemgang med alle bydende entreprenører
  • Udarbejdelse og udsendelse af referat og spørgsmål fra besigtigelse
  • Opfølgning på spørgsmål fra entreprenører
  • Gennemgang og sammenligning af indkomne tilbud
  • Anbefaling af entreprenør
pris for UDBUD: 
  • Udbud:                                                     15.000 kr. inkl. moms
  • Kontraktmøde:                                         Timebetaling, 1.150 kr./t inkl. moms
  • Forhandling/Tilpasning af tilbud:              Timebetaling, 1.150 kr./t inkl. moms
Klik herunder for at læse om næste fase, tilsyn og aflevering:
#6 TILSYN OG AFLEVERING

KONTAKT

Skal vi også hjælpe dig med at realisere dine boligdrømme?  15.0

Fortæl os om dit projekt, så kontakter vi dig snarest muligt! Det er helt uforpligtende. 

    ARKITEKTFÆLLESSKABET

    Carit Etlars vej 3

    1814 Frederiksberg C

    29 27 06 50 / 22 84 59 16

    Image