
Fuglebakkevej - Renovering af rødstensvilla fra 1910 på Frederiksberg
Bygherre Privat bygherre
Beliggenhed Frederiksberg, DK
Omfang 174 m2
Byggeomkostning -
Årstal 2023 - 2025
Entreprenør Holst & Lundgreen A/S
Samarbejdspartnere Per Søndergaard

Tegnestuen har stået for en omfattende renovering af en bolig på Fuglebakkevej på Frederiksberg. Der har været fokus på at ombygge og tilføje nyt, således at boligen både blev mere tidssvarende i harmoni med bygningens disponering og materialitet fra 1910.
Så selvom der ikke er et søm der står urørt, kan det umiddelbart være svært at se hvad der egentligt er gjort, hvilket også har været intentionen. De oprindelige stuer er reetableret, og der er sat ny stuk op, efter de nedhængte lofter blev fjernet. Til gengæld er køkkenet åbnet mod dagligstuen og den gamle anrettegang er omlagt til gæstetoilet, for at gøre boligen mere tidssvarende, til et liv uden tjenestefolk. På samme måde er rumdisponeringen af 1. sal også bibehold, dog med undtagelse af at pigeværelset er nedlagt og inddraget i badeværelset.
Også byggeteknisk er boligen opgraderet, til mere tidssvarende forhold, men igen så det ikke synes.
Alle kældergulve har været gravet op og der er lagt ny terrænisolering. Alle kældervægge er isoleret inde med Leca Term blokke. Hele taget der var fra huset opførelse er skiftet og der er ilagt isolering i henhold til nutidige normer.
Alle oprindelige vinduer er i videst muligt renoveret og der er opsat forsatsrammer for energibesparelse.















ARKITEKTFÆLLESSKABET
Carit Etlars vej 3
1814 Frederiksberg C
+45 22 84 59 16