Image

ARKITEKTFÆLLESSKABET ApS

Carit Etlars vej 3, 1. sal
1814 Frederiksberg C
T: (+45) 22 84 59 16


E: info@arkitektfaellesskabet.dk

ImageImageImage

TEGNESTUEN

Tegnestuen Arkitektfællesskabet er en tegnestue på Frederiksberg, der arbejder med udvikling og renovering af eksisterende ejendomme i alle skalaer. Tegnestuen er grundlagt i 2020, på et fælles fundament af mange års erfaring i byggeriet, bla. fra store tegnestuer som Foster & Partners, Henning Larsen o.a. Tegnestuen spænder således vidt, fra idefase til byggejura, hvilket også betyder, at vi medtænker alle forhold allerede i de første skitser. Vores kompetenceområde spænder fra nybyggeri, om-og tilbygning, til udvikling af bevaringsværdige og fredede ejendomme.

Arkitektfællesskabet er en lille specialiseret tegnestue der bygger på stor erfaring og dermed et bredt kompetenceområde inden for vore fokus på at skabe en arkitektonisk og kulturel samhørighed i det vi transformerer, og det vi tilføjer.

Image

Jacob Nørløv

Arkitekt
Partner og indehaver
E: jn@arkitektfaellesskabet.dk
T: (+45) 22 84 59 16

Jacob har 30 års erfaring fra arkitektvirksomheder i Danmark og England. Han har blandt andet arbejdet som arkitekt hos Norman Foster architects i London, Henning Larsens tegnestue og Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Blandt andet som projekterende arkitekt på Skuespilhuset og SEB-Bank i København. Hos Henning Larsen havde Jacob blandt andet projekteringsansvaret af Operaens foyerfacade. Jacob har i mange år undervist og fungerer i dag som Ekstern Lektor på DIS (Architecture and design) og DTU (architectual engineering)

Image

Anders Aalekjær Grønbech

Arkitekt, Cand. arch. / Bygningskonstruktør
Partner og indehaver
E: ag@arkitektfaellesskabet.dk
T: (+45) 29 27 06 50

Anders har mange års erfaring som arkitekt og bygningskonstruktør. Han er uddannet arkitekt Cand. arch. på Kunstakademiets Arkitektskole med afgang fra afdelingen for Kulturarv, Transformation og Restaurering. Han har en baggrund som Bygningskonstruktør samt stor håndværksmæssig viden og erfaring. Anders har stor viden og kompetencer inden for arkitekturanalyse, historiske bygninger, restaureringsmetoder, konstruktion, byggeteknik og håndværk. 
Anders har tidligere arbejdet på større og mindre tegnestuer i København, både som arkitekt og bygningskonstruktør.

Image

Lars Krog Hansen

Arkitekt MAA, Cand. arch. / Byggeøkonom
Partner og indehaver
E: LH@arkitektfaellesskabet.dk
T: (+45) 20 97 58 53

Lars er uddannet arkitekt Cand. arch. på Arkitektskolen i Aarhus. Han har mange års erfaring fra større tegnestuer i København, blandt andet BBP Arkitekter og Henning Larsens Tegnestue. Hos Henning Larsens tegnestue stod Lars i spidsen for den kreative udvikling af Moesgaard Museum, fra konkurrenceforslag til færdigt byggeri. Derudover har Lars i mange år drevet selvstændig tegnestue, hvor han har tegnet og udviklet en bred pallette af opgaver. Blandt andet enfamilieshuse, rækkehuse, boligblokke og erhvervsbyggerier. 

Image

Per Søndergaard

Ingeniør, Byggeleder
E: ps@arkitektfaellesskabet.dk
T: (+45) 21 37 54 43

Per har mange års erfaring i byggeriet og har fungeret som projektchef og byggeleder på mange større og mindre byggeprojekter i Danmark. Han har blandt andet fungeret som projektchef for det indvendige arbejde på Operaen i København og produktionschef for Fisketorvet. Per har en stor viden om byggeri og byggeteknik og har arbejdet for mange store entreprenørfirmaer blandt andet E. Pihl & Søn, Dyrlund Sørensen A/S og Juul & Nielsen A/S. Han fungerer også som fagdommer og byggesagkyndig for Voldgiftsnævnet. 

 
 

ARKITEKTFÆLLESSKABET

Carit Etlars vej 3

1814 Frederiksberg C

+45 22 84 59 16

Image